En hvilken som helst familie har rødder der gaar i en ubrudt linie helt tilbage til livets begyndelse paa denne jord.
At finde frem til dette umaadeligt lange stamtræ og se sin egen plads i denne store sammenhæng, er og vil altid være en umulighed.
Først op mod moderne tid, og det vil sige efter 1700 tallet, er der rimelige chancer for at kunne finde sine direkte forfædre og at kunne bevise dette gennem gode og vel førte bøger over personer, jordhandler o.s.v.
Det var de mange sognepræster der førte disse registre over deres sognebørns jordiske liv ned gennem aarhundrederne ved et flittigt og omhyggeligt arbejde.
Blandt de ældste personregistre er der ikke saa meget andet tilbage end de nøgne tal over de der levede og døde. Personernes egenskaber er gaaet tabt i tidens løb. Skal der hænges noget kød paa alle disse personer, kan man nok ikke gaa ret meget længere tilbage, end 4 til 5 generationer.
Heldigvis findes der beskrevne beretninger om menneskene i folkets brede lag, hvorfra de fleste af os stammer. Det er dog sjældent at finde disse beskrivelser blandt almindelige mennesker gennem tiderne, men det lykkes sommetider.
Jeg har ved samlingen af Sandvad slægtens virke gennem aarene overvejet hvor jeg egentlig skulle starte min beretning, og hvorledes det skulle og burde gøres.
Det er jo saaledes, at jo længere man gaar bagud i tiden, desto mere forsvinder fakta om personerne. Disse fakta erstattes saa af legender og historier, som ganske vist er meget spændende, men som regel desværre ikke kan bevises paa nogen maade, og som saa ligesom alt andet, til sidst forsvinder ud i fortidens mørke.
Jeg maa altsaa starte et sted hvor der er en slags balance mellem legender og fakta og hvor disse legender er rimeligt troværdige, og til dels kan understøttes af givne fakta.
Jeg blev saa enig med mig selv om, at det maatte være rimeligt at starte beretningen om slægten Sandvad, med de personer som var det direkte ophav til slægtsnavnet Sandvad og til det lille fattige udsted som frem til nu, i aaret 2003, har huset fem generationer i lige linie. Om der kommer flere generationer i fremtiden kan ikke vides. Det staar endnu dunkelt i fremtidens taageslør.
Jeg starter hermed beretningen om slægten Sandvad med at beskrive de personers forældre som var ophav til Sandvad navnet.
Disse mennesker er der godt styr paa og hvorfra de kom. Deres personligheder har vi ogsaa lidt viden om gennem legender og historier, takket være en lille dreng med store lyttende ører for omkring hundrede aar siden. Den lille, Peter Jul Sandvad som bevarede alle de tidlige indtryk i erindringen gennem næsten et helt aarhundrede.
Legender og fakta kan ikke skilles fra hinanden og det ville ogsaa være synd, for disse to elementer supplerer hinanden paa spændende vis og er med til at sætte kulør paa en slægtshistorie der ellers kun ville have bestaaet af tørre og kedelige tal.
Søren Rasmussen var far til den Rasmus Sørensen der senere antog familienavnet Sandvad 24-06-1905 efter lov af 01-04-1903.
Søren Rasmussen er født 13-03-1798 paa gaarden ”Toftlund” beliggende i Ustrup, Hylke sogn.
Han blev døbt i Hylke kirke 02-12-1798.
Gaarden ”Toftlund” ligger endnu den dag i dag i Ustrup. Der er dog blevet bygget et nyt stuehus i 1864. Der ses rester af tidligere beboelse i en af længerne.
Søren Rasmussens forældre var, gaardmand Rasmus Andersen og hustru, Ciciliane Benjaminsdatter Selmer. Sørens slægt kan føre deres rødder langt tilbage i tiden i Hylke sogn. ( Læs Anna Rasmussens to bøger om Hylke sogn i det 18 ende og 19 ende aarhundrede ). Cicilianes slægt kan føres tilbage til flere generationer af raadmænd og borgmestre i Ribe i slutningen af 1500 tallet.
( Læs her H. P. Selmers bog. Stamtavle over den danske og norske forgrening af slægten Selmer fra 1868, samt bogen, Øster Snede sogn af Therkel Hansen fra 1991 ).
Cicilianes far var præstesøn fra Øster Snede. Det var altsaa en stærk og solid slægt af gaardmænd og præster som den lille Rasmus Sørensen blev en del af paa en smuk foraarsdag i aaret 1843, ude paa det lille boelssted, Søballegaard paa Hem mark, nær Fuldbro Mølle.
Søren Rasmussen blev gift med en Birthe Sørensdatter 24-06-1833 i Beder kirke.
Birhte blev født i Fulden, lidt syd for Aarhus, 27-08-1813, altsaa 15 aar yngre end sin mand.
Hun blev døbt i Beder kirke 03-10-1813. Hendes forældre var murer Søren Frandsen og hustru, Ane Jakobsdatter. Birthe blev konfirmeret i Malling kirke. Hendes karakterer var godt i kundskaber og meget godt i opførsel.
Lige efter vielsen i 1833 flyttede parret til Voerladegaard sogn. I Voerladegaards kirkebog staar indført, Søren Rasmussen, 33 aar gammel. Boelsmand til Hem mark og kommende fra Ustrup. Birthe Sørensdatter, 21 aar, hans hustru fra Beder sogn. Begge havde de forevist deres skudsmaalsbøger. 02.07-1833.
Stedet hvortil de flyttede blev kaldt Hem Søballe, den nuværende Søballegaard.
Paa stedet er endnu bevaret nogle gamle lade bygninger som godt kan stamme fra den tid, samt et nyere stuehus fra begyndelsen af 1900 tallet.
Stedet ligger i dag helt alene paa marken med udsigt til Mossøen paa den ene side og skyggen fra Yding skovhøj paa den anden side.
Søren var her i begyndelsen af de første aar boelsmand og derefter gaardmand til Søballegaard.
Paa dette sted fik det unge par i alt 5 børn.
Rasmus fra 27-03-1834. Han døde efter 10 uger. Ciciliane fra 30-06-1835. Anne fra 10-09-1837.
Søren fra 25-01-1840, og endelig Rasmus fra 25-05-1843. Pigerne fik alle efternavnet Sørensdatter og drengene Sørensen. Der vides ikke noget om disse børn andet end, at Søren deltog i krigen 1864 og blev landmand i Purup nær Sandvad kro. Der foreligger et foto af ham, af den slags der var populære ved militæret i 1864 krigens tid.
Søren Rasmussen døde ung i Hem. D 28-11-1847. Kun 49 aar gammel og han blev begravet paa Voerladegaard kirkegaard
Birthe sad nu som ung enke med 5 uforsørgede børn paa gaarden. Den yngste, Rasmus, var da kun 4 aar gammel.
Birthe giftede sig ret hurtigt igen med en gaardejer Iver Hansen fra Dørup. Her dukker navnet Hansen op som i det senere forløb, ligesom følger familien paa ejendommelig vis. Jeg vil senere komme ind paa disse ejendommeligheder, da de ikke synes at være helt tilfældige, men ligesom følger et bestemt mønster. Allerede i september 1848 føder hun Ivers datter, Sørine. I 1850 Hans Peter. I 1852 Sidsel, død ganske kort tid efter og til sidst, Søren Peter, alle med efternavnet Iversen. Senere overtager parret Sandvad kro ved Østbirk.
Birthe Sørensdatter dør paa Sandvad kro 22-10-1869, 56 aar gammel. Hun havde da født 9 børn.
Paa den tid er Rasmus Sørensen gift med Gertrud Marie Nielsdatter Hansen og de bor paa gaarden Marielund i Tømmerby, eller Nørregarden, som kun ligger et stenkast fra Marielund. Begge steder eksisterer endnu. Paa Nørregaard er kun det gamle stuehus tilbage og paa Marielund er bygget et nyt stuehus, men de gamle beboede længer findes endnu. Rasmus kalder da sig selv for Rasmus Sørensen af Sandvad. Der findes en tobakspung med en sølv piberenser, hvor der er indgraveret R.S.S. 1868. Muligvis en gave til deres bryllup 06-10-1868.
Gertrud Marie var eneste datter af gaardmand Niels Hansen og hustru der boede i Tømmerby ved Them.
Niels Hansen var født paa Ring Vestergaard 20-05-1814 og døbt i Ring kirke 19-06-1814. Han blev konfirmeret i Ring kirke i 1829. Hans karakterer var, som værende god.
Niels var søn af gaardfæster Hans Enevoldsen og hustru Gertrud Nielsdatter.
Det er sandsynligt, at parrets eneste datter blev opkaldt efter Nielses mor.
Ved folketællingerne i 1840 og 1845 befinder Niels sig hjemme paa gaarden. Han var da 31 aar gammel og ungkarl. Han drev gaarden for sin mor der var enke. Manden var død i aaret 1837.
Lige efter 1845, maa der være sket noget usædvanligt og ret hurtigt, for i 1846 blev han i hast gift med Hansine Pedersdatter, der stammede fra gaarden Bjerrehus i Himmelkold, Fogstrup sogn og blev derpaa gaardmand i Tømmerby.
Familien Hansine Nielsen boede da i Tømmerby, enten paa gaarden Nørregaard eller Marielund. Det vides ikke bestemt.
Aarsagen til, at Niels i saa stor hast flyttede til Tømmerby kan være det, at han nok kom til at gøre Hansine gravid, for Gertrud Marie er født i samme aar som parret blev gift.
Niels havde dog ogsaa en anden forbindelse til Tømmerby, nemlig en ældre bror, en Jørgen Hansen der var boelsmand der.

Hansine Pedersdatters forældre var husmand i Bjerrehus Himmelkold Peder Hansen og hustru Inger Laursdatter. Parret fik 6 børn hvoraf de 5 er født i Himmelkold og den yngste i Tømmerby.
Børnene var alle sammen piger. Den ældste Inger Marie fra 26-10-1819. Marianne fra 20-09-1821.
Hansine fra 04-11-1823. Tvillingepigerne Laurence og Christine fra 07-04-1826. Disse piger er født i Himmelkold, og den sidste Inger i Tømmerby 07-03-1833.
Hansines far døde paa Himmelkold i 1831 og det var da saa, at familien flyttede til Tømmerby hvor Inger Laursdatter blev gift med en anden Peder Nielsen som havde været møllersvend paa Ansø mølle.
Hansine blev konfirmeret i Them kirke i 1838 og fik den ret saa nedslaaende karakter i kundskab TG og G i opførsel. Ikke just nogen god reklame for den senere saa kløgtige og flittige kvinde.
Hansines skudsmaalsbog er bevaret til vor tid. Jeg synes, at vi bør tage et lille kig i den for at se hvad man skrev i den for ca. 170 aar siden. Teksten er svært tilgængelig paa grund af den knudrede gotiske haandskrift, men alligevel er det muligt at faa noget fornuftigt ud af teksten.

Hansine Pedersdatter. En datter af Peder Hansen og hustru Inger Marie Laursdatter Tømmerby, er født og døbt i himmelkold d. 04 novbr. 1823, vaccineret af Grill d. 13 august 1825, og blev ved foraarsexamen d.an. kjendt moden til udskrivning af Them skole med Charactereen T god for kundskab. God for sædelighed og opførsel. Attesteres af undertegnede paa skolecommisionens vegne.
Samme Hansine Pedersdatter blev efter foregaaende forberedelse, under hvilken hun viiste flid, opmærksomhed og sædelighed, af undertegnede confirmeret første søndag efter paaske d.a. og næste søndag meddelt den hellige nadvere. Testerer. Them præstegaard den 30 julii 1838.
Fornævnte Hansine Pedersdatter, der fødtes her opholdt sig hos sine forældre og om hvis sædelige forhold jeg ikke ved andet end godt, communicerede sidste efteraar i Them kirke og føres nu til afgang herfra til Sønder Vissing sogn, 15 aar gammel. Them præstegaard ?? marts 1839. P Asmussen.
Forevist 22 mart 1839. Ole Arntsen.
Nævnte Hansine Pedersdatter, hvis forhold har her været meget godt, var i gaar, gæst ved herrens bord. Første novbr. 1841. Sønder Vissing præstegaard. Ole Arntsen.
Forevist i Them præstegaard d. 04 novbr. 1841. P. Asmussen.
Foranmeldte Hansine Pedersdatter har tient mig i dette aar til dato, og i den tid været tro og paalidelig. Salten den 01 november 1843. F. Møller.
Samme Hansine Pedersdatter om hvem jeg ikke ved andet end godt, communicerede sidste 20 ende søndag efter trinitatis i Them kirke og staar nu til afgang til Grønbæk sogn. Them Præstegaard den 01 Novbr 1843. P. Asmussen.
Paa Allingskougaard. Forevist i Grønbek præstegaard den 04 november 1843. Kierulf ?
Pige, H. Pedersdatter har tjent her fra 1 november 1843 til dato til tilfredshed. Allingskougaard den 1 maj 1844. Woellf? Forvalter.
Samme Hansine Pedersdatter, som nu anmelder sin afgang til Vindumovergaard i Vindum sogn og om hvem intet ufordelagtigt er mig bekjendt, communicerede her 2 den søndag efter paaske sidst afvigte. Grønbek præstegaard d.1 maj 1844.
Forevist den 2 den maj 1844—Folie 108-12. Brandstrup præstegaard H. Glahn.
Samme pige, Hansine Pedersdatter har tjent mig som bryggerspige i 1 ½ aar, nemlig fra 1 maj 1844 til dato og i denne sin tjeneste viist sig som en dygtig pige til sin gjerning.
Vindumovergaard d. 1 novbr. 1845. Jûrgensen. ( Vindum overgaard, mellem Rødkjærsbro og Bjerringbro ). Bemeldte Hansine Pedersdatter, som ikke har communiceret her i indeværende efteraar, melder nu afgang til Them. Om hendes forhold vides intet ufordeelagtigt. H. Glahn. Brandstrup præstegaard d. 1 novbr. 1845.
Forevist i Them præstegaard d. 3 novbr. 1845. P. Asmussen.
I.flg. Peter, var Niels Hansen en tung og langsomt opfattende mand, der i sine senere aar fik en ulyksalig trang til brændevinspotten og derfor gik det ikke alt for godt med gaardens drift som Hansine saa maatte tage sig af.
Hansine døde 19-12-1889 og laa lig hjemme i hele julen indtil hun blev begravet 29-12-1889.
Niels blev da saa enkemand i godt 4 uger, da han saa ogsaa døde af savn efter sin afdøde hustru.
Peter fortæller, at Niels ikke var ædru en eneste dag i resten af livet. 14-01-1890 døde Niels saa uden at være blevet ædru, og han blev begravet hos sin Hansine paa Them kirkegaard.
Der skulle hermed være gjort rimelig godt rede for den unge Gertrud Maries familiemæssige baggrund som ogsaa er rundet af den gode jyske stamme fra gammel tid..
Det unge par Rasmus Sørensen af Sandvad og Gertrud Marie Pedersdatter, havde altsaa tilsammen en solid og gammel tradition at bygge livet videre paa, og det gjorde de.
Jeg kan dermed gaa videre med dette par som skulle være første generation af Sandvad paa det lille udsted i Enner skov.
Rasmus Sørensen er født paa Søballegaard,Hem mark, Voerladegaard sogn. Han døde hos sin datter Anine, paa Nim mark, 01-05-1917, 73 aar gammel. Rasmus havde da været enkemand i 16 aar.
Den lille Rasmus blev døbt i Voerladegaard kirke, 11-06-1843.
Hans faddere var. Jens Rasmussens hustru, Anne Katrine Christensdatter som bar drengen.
De øvrige faddere. Søren Frandsen, Fulden. Frands Sørensen, Storenor. Anders Rasmussen Ustrup. Og Jakob Rasmussens hustru, Karen Laursdatter, Taaning.
Rasmus blev konfirmeret i Voerladegaard kirke 04-10-1857. Hans kundskaber og opførsel var ikke noget at prale af. Kundskaber TG. Opførsel G.
Rasmus Sørensens skudsmaalsbog er bevaret og den tager vi ogsaa et lille kig paa.

Skudsmaalsbog.
Priis,
Det stemplede papir indbefattet:
22 Skilling.

Kjøbenhavn.
Forlagt af F.B .Soldenfeldt.
Trykt hos J.D. Qvist.
1854.

Rasmus Sørensen i Sandvad kro, Voerladegaard sogn. Skanderborg amt.
Rasmus Sørensen blev ved end 29 septbr. Afholdt examen udskreven af Gantrup skole med characteren TG for kundskaber og G for opførsel. Han er en søn af Gaardmand Søren Rasmussen og hustru Birthe Sørensen i Hem, er født 26 mai 1843, døbt den næstfølgende 11 juni, vaccerineret af Ryge d. 3 juli 1845 og confirmeret i Voerladegaard kirke d. 4 oct 1857. S. Vissing d.12-october 1857. L. Tommerup.
Rasmus Sørensen er ført til afgang fra Voerladegård sogn som flyttende til Tømmerby. S. Vissing 16 novbr. 1868. L. Tommerup.
Meldt tilgang til Them sogn, Aarhus amt. A.C. Holm.
Meldt afgang fra Them sogn, Aarhus amt til Tamdrup sogn med hustru Gjertrud Marie Nielsen. 27 aar og 2 børn. Them d. 14 mai 1872. A. C. Holm.
Tllfl. 72.73.74—Enner skov. Kjørup præstegaard. 8 nov. 1872.
Meldt afgang fra Tamdrup sogn til Them sogn. Vinten d 25 ende februari 1890. Carl Christensen.
Tilgang til Them sogn. 9 ende marts 1890. Rasmus Pubrin?
Afgang fra Them sogn til Thandrup sogn d. 24 ende december 1894. Rasmus Pubrin?
( Læg her mærke til skriveformen for Tamdrup ).
Tilgang til Tamdrup sogn. Vinten d. 3/1 95. K. Christensen.
Som 4 aarig blev Rasmus faderløs i slutningen af november 1847. Han flyttede derpaa med moderen til Sandvad kro hvor han saa voksede op. Allerede meget tidligt i livet har han kaldt sig Rasmus Sørensen af Sandvad. Afdøde Peter Jul Sandvad fortæller, at dette skyldtes, at der i den nærmeste omegn befandt sig en anden Rasmus Sørensen.
Gertrud Marie Nielsdatter Hansen er født d. 03-12-1846 som eneste datter af Niels og Hansine Hansen Tømmerby. Hun er konfirmeret i Them kirke første søndag efter paaske i aaret 1861.
Hendes skudsmaalsbog er bevaret. Der staar ikke ret meget i denne bog, men vi kigger i den og ser hvad der staar skrevet.
Skudsmaalsbog for Gjertrud Marie Nielsen Tømmerby,Them sogn, Skanderborg amt.
Them præstegaard d. 4 august 1861. S. Asmussen. Sognepræst.
Gjertrud Marie Nielsen, en datter af gaardmand Niels Hansen og hustru. Hansine Pedersdatter, Tømmerby, er født d. 3 december 1846, vaccineret af Rüge, udskreven af skolen 1861 med characteren MG for kundskab. MG for sædelighed. Efter foregaaende forberedelse, confirmeret første søndag efter paaske d.a. og søndagen derpaa meddelt den hellige nadvere.
Them. 4 august 1861 P. Asmussen, Sognepræst.
Rasmus og Gjertrud Marie blev gift i Them kirke, 06-10-1868. Gjertrud havde en lille datter der var opkaldt efter hendes mor, Hansine. Hansine var født 21-02-1868 og voksede op til at blive husfrue paa Nørregaard Tømmerby. Hun døde meget ung. Kun 34 aar. 12-05-1902. Peter fortæller, at da hun blev meget syg, lagde man hende paa en hestevogn og kørte hende til sygehuset i Aarhus hvor hun saa døde.
I marts maaned bliver der indgaaet handel med boelsstedet i Enner skov, og parret flytter. I.flg. skudsmaalsbogen, til stedet i maj 1872. Gjertrud Marie medbringer sin datter, Hansine, samt ægteparrets førstefødte, Iver, 2 aar gammel. Gjertrud er gravid i 6 maaned med datteren Birgitte.
Her i Enner skov bliver resten af børnene født, bortset fra den yngste, Jørgen som er født i Tømmerby.
Hansine Hansen Sørensen. Gjertruds ældste datter, født uden for ægteskab, 21-02-1868 og døbt i Them kirke, 12-03-1868. Hendes faddere var, Hansine Pedersdatter, gaardmand Niels Hansens hustru i Tømmerby. Gaardmand, Niels Hansen, xx? Christen Olesens hustru. Gaardmand Christen Petersen. Xxx. Rasmus Nielsen, Tømmerby. Hun blev konfirmeret i Them kirke 1882. Hendes kundskaber har det ogsaa staaet lidt skralt til med. Kundskaber G. opførsel MG. Faderen blev kaldt Æ træskokarl, men hans borgerlige navn var, Jens Christian Sørensen. Han var søn af gaardmand,
Jørgen Jakobsen i Engetved. Hansine bliver gift med gaardmand Jens Pedersen paa Nørregaard. Han var født i Tømmerby 22-04-1859 og døde sammesteds pinselørdag 1950. De fik kun faa aar sammen, men i denne korte tid naaede de at faa anskaffet sig 6 børn, hvis skæbne kendes.
I.flg. Peter, skulle Hansine have været en meget smuk kvinde. Hun var meget stolt af sit lange smukke haar der naaede hende til taljen. Dette haar havde hun arvet efter sin mor og mormor, der ogsaa havde haft et smukt og kraftigt mørkt haar i deres tid. Peter fortæller at hun yndede, naar folk saa paa, at kaste rundt med hovedet saa haaret stod i kaskader til alle sider. Det har været smukt at se paa. En anden kilde. Hansines sønnedatter, Inga Højbjerg, Løgager, Them kommune, har udtalt det samme.
Iver Sørensen, er født i Tømmerby, 15-01-1870 og tilbringer det meste af sin barndom i Tømmerby. Han er hjemmedøbt 03-02-1870 og senere i Them kirke 12-06-1870. Hans faddere var. Gaardmand, Hans Enevold Jørgensen af Aalhøj. Gaardmand, Jørgen Hansen i Kjærgaard. Gaardmand, Peter Hansen i Tømmerby, samt pigen, Sørine Iversen i Sandvad. Iver blev boelsmand i Tranholm og var den eneste af Rasmus,es børn der beholdt navnet Sørensen. Dels var han ret fattig, havde en del børn paa dette tidspunkt, og navneskiftet i 1905 kostede 30 kroner pr. person.
Han døde paa Brædstrup sygehus 09-10-1937 og slap saaledes for den forfærdelige tragedie der overgik hans søn, Rasmus. Denne blev paa brutal vis dræbt i Klovborg ved Nørre Snede 15-07-1945. Morderen var en skoledreng paa 17 aar der havde ligget paa lur for at skyde Rasmus paa hans ejendom. Han ville have fat paa hans penge. Sagen er omtalt i mange aviser fra tiden. Se Horsens folkeblad fra 16-07-1945. Rovmordet i Klovborg.

Birgitte Sørensen, er født i Enner skov, 08-11-1872 og døbt i Tamdrup kirke 13-12-1887.
Hendes faddere var. Gaardmand Hans Sørensens hustru, Sidsel Jane Sørensen af Purup. Gaardmand Søren Sørensens hustru, Christine Andersen af Gantrup. Husmand, Rasmus Laursen og ungkarl, Jens Nielsen, begge af Enner skov, samt ungkarl Niels Peter Jensen af Enner.
Hun døde 15 aar gammel og er begravet paa Tamdrup kirkegaard.
Der vides ikke ret meget om denne pige, andet end den præsten skrev ved hendes konfirmation i 1886. Kundskaber G plus, samt MG i opførsel.
Peter fortæller. Han havde det fra sin far, Niels der kendte hende. Hun var en god og dygtig pige og meget nem at have med at gøre. Hun blev meget syg mens hun var i tjeneste. Hun havde opholdt sig en lang tid i Tømmerby paa Nørregaard. Hun kom hjem til Enner skov og blev plejet sin sidste tid der. Hun blev lagt i samme seng som lille søsteren, Cecilie, som derpaa selv blev smittet og døde kort efter.
Det har været et haardt slag at miste denne datter og kort efter ogsaa søsteren. Man kendte ikke saa meget til farlige sygdomme og deres smitteveje paa den tid.
Sørine Sørensen. Hun er født 19-04-1875 i Enner skov. Hun er døbt i Tamdrup kirke 27-06-1875. Hendes faddere var. Pige, Ane Laursen af Sandvad. Pige, Marie Hansen af Purup. Ungkarl, Niels Madsen af Underup. Ungkarl, Niels Peter Christensen, Enner, samt ungkarl, Søren Peter Andersen, Enner skov. Hun fik en lidt speciel skæbne. Hun blev aldrig gift men fik dog alligevel 2 børn, to døtre der voksede op næsten side om side, og dog alligevel uden at vide at de var søstre. Clara og Valborg. Clara blev senere en rig kvinde med store grusgrave i omegnen af Nim.
Faderen til Clara er kendt. Det var en fodermester fra Sjælland. Faderen til Valborg er ukendt.
Da Rasmus som enkemand i 1905 flyttede ned paa Almasminde, flyttede datteren, Sørine med for at passe den aldrende fader.
Peter fortæller, at efter Sørine havde født datteren Valborg, var Sørine svækket og en dag skulle hun saa være faldet ind i det aabne ildsted og havde brændt sig slemt. Peter fortæller at dette fandt sted paa Almasminde, men det kan ikke passe. Der fandtes ikke et saadant ildsted der. Det fandtes paa Enner skov gaarden, saa det kan have været der det skete. Dette ildsted med skorsten styrtede for i øvrigt sammen i 1911. Peter husker at moderen kokkererede ude i en grube, smaa 25 meter fra huset, grundet brandfaren mod det straatækte tag paa gaardens bygninger, mens den nye skorsten blev bygget op. Hvorom alting er. Sørine døde fra sine to smaa døtre, 04-02-1907, kun 31 aar gammel. Hun blev begravet paa Tamdrup kirkegaard.

Niels Sørensen Sandvad. Han er født i Enner skov 04-10-1877. Han er døbt 18-11-1877 i Tamdrup kirke. Hans faddere var. Gaardmand, Niels Hansens hustru, Hansine Pedersen af Tømmerby. Pige, Hansine Sørensen, Tømmerby. Kromand, Iver Hansen af Sandvad kro. Søren Sørensen, Gantrup, samt ungkarl, Knud Pedersen i Enner skov.
Han laa syg af kræft af kræft gennem længere tid paa gaarden i Enner skov. Han døde 21-02-1939 paa sygehuset i Horsens.
Ham var det som i 1904 overtog gaarden efter faderen, saa han vil blive beskrevet nærmere i det efterfølgende.

Cecilie Sørensen. Hun er født 02-10-1880 og hun døde 14-06-1887, knapt 7 aar gammel. Der vides ikke meget om denne lille stakkel. Hun blev smittet af sin storesøster og fulgte hende i døden en uge efter. Hun er døbt i Tamdrup kirke 21-11-1880. Hendes faddere var. Kroejer Hans Peter Iversens hustru, Augusta Olesen af Sandvad kro. Husmand, Poul Jensen Kiærs? Hustru, Maren Marie Nielsen, Enner skov. Husmand og murer Christian Frederiksen, Vrønding mark. Ungkarle, Niels Hansen af Purup og Jeppe Hansen af Enner skov.

Søren Peter Sørensen Sandvad. Han er født 31-10-1882 og døbt i Tamdrup kirke 21-03-1883. hans faddere var. Pige, Hansine Sørensen af Tømmerby. ( Det er altsaa i alle disse tilfælde, halvsøsteren der menes her ). Barnets moder, Gjertrud. Indsidder Rasmus Laursen. Smed, Søren Klejtrup? Begge af Vinten skov, samt ungkarl, Christen Andersen af Enner.
Søren Peter udvandrede en overgang til Minnesota i U S A, hvor han sammen med broderen, Jørgen drev et reparationsværksted for køretøjer af enhver art.
Senere blev han gaardmand i Løve ved Bryrup. Han døde 21-05-1962.

Anine Christine Sørensen Sandvad. Hun var født i Enner skov 09-03-1885 og døbt i Tamdrup kirke 25-05-1885. Hendes faddere var. Pige, Hansine Sørensen af Tømmerby. Pige, Gjertrud Sørensen af Gantrup. Husmand, Andreas Balke, Molgjer. Smed, Niels P. af Underup og husmand Christen Jensen af Saaby. Anine blev gift med Enevold Winther og de havde en Ejendom paa Sletkærsvej ved Nim. De fik ingen børn, men havde en plejedatter ved navn Vally. Hun flyttede til Odense.
Anine var en meget stærk personlighed, livlig og selskabelig anlagt og hun var en af de første kvinder omkring Nim der kørte rundt paa en Vespa Scoter. Saa folk kiggede naar hun kom susende paa denne maskine og med skørterne susende i vinden. Hun var den der til sidst passede sin syge far, Rasmus inden han døde. De brugte meget tid til at køre rundt at besøge familie og venner i omegnen. De kom gerne hos Søren Peter i Løve, Bryrup. Rasmus gamle hund, Plet løb gerne bagefter hestevognen naar de var paa tur.
Anine døde 09-08-1972. Hun og hendes mand ligger begravet paa Brædstrup kirkegaard som hun følte sig mest knyttet til. Hun gav et større bidrag til kirkeklokken i Brædstrup.

Bertel Ezekiel Sørensen Sandvad. Bertil er født i Enner skov 10-04-1889. Han blev døbt 10-06-1889 i Tamdrup kirke og hans faddere var. Pige, Marie Sørensen, Nim skov. Gaardmand, Jens Pedersens hustru, Hansine Sørensen af Tømmerby. ( Her er pigen, Hansine altsaa blevet gift i mellemtiden ). Skrædder Jens Christian Pedersen af Enner, barnets fader og ungkarl Iver Sørensen af Tømmerby. Bertil døde paa sygehuset i Æbeltoft 04-10-1962 og blev begravet i Tirstrup 09-10-1962. Han havde været gaardmand i Nim. Gaarden Søvang, og senere paa gaarden Nørrelund i Tirstrup, Djursland hvor han var politisk aktiv i venstre partiet. Han var en venlig og omgængelig mand og havde en stor bedrift i gang.

Jørgen Mourits Sørensen Sandvad. Han var født i Tømmerby 13-02-1891 og var den sidste af Gjertrud og Rasmus børneflok. Han blev døbt i Them kirke 24-05-1891. Hans faddere var. Gaardmand, P. Borrings hustru i Sepstrup. Boelsmand, Peter Teibels hustru ,Rodelund. Ungkarl Iver Sørensen, i Fogstrup. Smed, Rasmus Nielsen, Tømmerby. Jørgen døde i Nørre Snede, syg af kræft 21-06-1960. I 1911 udvandrede Jørgen sammen med sin forlovede og broderen til Minnesota USA. De blev gift i USA. I 1914 var de hjemme paa besøg og ved søsteren, Anines bryllup med Enevold. Søren blev hjemme, men Jørgen rejste tilbage til USA, men i 1919 vendte Jørgen retur til Danmark og oprettede et autoværksted i Klovborg, Nørre Snede. Senere et værksted i Rosengade i Nørre Snede. Han var gift 3 gange. Den første var skilsmisse, de andre var dødsfald. Der eksisterer en noget mere detaljeret beskrivelse af denne børneflok, men det ville være for omstændeligt og uoverskueligt at medbringe en mængde detaljer her.
Rasmus Sørensen var kun lige akkurat flyttet ind paa sin lille gaard i Enner skov, da han straks begyndte at udvide gaardens jorder fra ca. 3 tdr. land til de godt 23 tdr. han opnaaede ved afslutningen af sin tid.
Han opkøbte en lille gaard der laa stratetisk rigtigt for ham. Gaarden blev kaldt Almas minde og laa lige overfor Enner skov paa et lidt lavere niveau, ned mod det engstykke der kaldtes Nedermarken.
I.flg. Peter. Det var hans agt at nedrive gaarden, men det fik han ikke tilladelse til, grundet denne gaards landbrugspligt.
Gaarden havde dette navn, Almas minde, grundet en noget stridbar dame der boede paa gaarden og som ikke uden videre agtede at finde sig i, at bønderne kørte ned til de lave eng stykker gennem hendes gaard. Vejen derned gik gennem gaarden, eller meget tæt paa dens bygninger. Hun kom da farende ud, raabende og truende med knyttede næver. Hun kastede ogsaa med sten og i et tilfælde havde hun grebet fat i karlenes ben der sad bag i vognen og dinglede med benene ud over kanten. Paa det kolorerede foto fra 1911 staar der nu, at gaarden hed Marieløst. Det kunne være en stavefejl. Men ved nærmere eftertanke, kunne man godt forestille sig, at det betød lige netop det der stod. Nemlig at han boede der uden sin Gertrud Marie. Rasmus boede da paa stedet som enkemand og han savnede sikkert sin hustru der var død nogle aar før. Det er kun et gæt hvad navnet Marieløst angaar, men det kunne nu godt være et godt gæt alligevel.
Paa Enner skovgaarden gik vejen ogsaa gennem gaardspladsen og paa et tidspunkt begyndte Rasmus at fjerne skoven, som dengang gik helt ned til bygningerne og anlagde en ny vej i en bue og i passende afstand fra gaarden. Om han havde faaet, eller skulle have tilladelse til den slags dengang, vides ikke, men hans vejanlæg eksisterer da endnu.
Da Rasmus ikke kunne faa lov til at fjerne Almas minde, lod han den forfalde. Han boede dog selv paa stedet fra 1904, hvor hans søn Niels forpagtede hoved gaarden. Han boede derefter paa Almas minde frem til 1907 sammen med datteren Sørine og hendes to døtre Clara og Valborg. Clara kom i pleje hos Niels paa gaarden og Valborg kom til en nabo, en husmand ved navn, Mads Jensen, kaldet Mads Kjølkær. Man var enige om at han muligvis kunne være den ukendte far til Valborg. Man var faktisk temmelig overbevist om det. Men Mads Jensens historie giver dog plads til tvivl. Hans historie er kendt i store træk fra den tid. Om Almas minde har været ødegaard fra 1907, vides ikke, men den var det i 1914 og var da meget ødelagt. Gaarden væltede endeligt omkuld i en kraftig storm 1917 og i 1919 fik Niels fjernet gaarden endeligt. Stokladen blev flyttet op til gaarden i Enner skov hvor den stod til de nye avlsbygninger blev opført i 1929-30. Den famøse vej blev lagt om og blev ført hen langs skovkanten hvor den ligger endnu den dag i dag.
I begyndelsen af marts 1890 flytter familien i huj og hast til Tømmerby. Aarsagen er den, at familien agtede at drive gaarden videre efter Gjertruds forældres død. Gaarden i Enner skov blev forpagtet ud i den tid familien opholdt sig i Tømmerby. Det blev til godt og vel 4½ aar. Ved juletid 1894 er familien tilbage i Enner skov. Hvorfor man handlede saaledes er uklart.
Hvorfor forpagtede Rasmus ikke gaarden i Tømmerby ud i stedet. Det kan der være flere motiver til. En af dem kan være at Rasmus og Gjertrud maaske følte en større tilknytning til Tømmerby end til Enner skov, maaske syntes de, at der maaske var mere perspektiv og økonomi i Tømmerby. Hvorom alting er. De opgav dog gaarden i Tømmerby til fordel for Enner skov i sidste instans. Muligvis havde gamle Niels Hansen ladet gaarden forfalde og gældsætte for meget. Vi faar nok aldrig helt rede paa hvad der egentlig skete og laa til grund for familiens handlinger i disse aar.
Baade Gjertrud Marie og Rasmus var stærke personligheder i deres tid. Peter fortæller, at de kunne diskutere saa taget næsten løftede sig naar det gik haardt for sig. Rasmus var, pænt sagt, noget paaholdende med penge. Mindre pænt sagt, saa var han baade jordgrisk og nærig, og det var aabenbart den almindelige mening om ham blandt hans familie og i naboskabet, og det blev bestemt ikke bedre med aarene.
Gjertrud gjorde et dybt indtryk paa sine efterkommere. Det ses bl.a. paa de mange smaa Gjertruder der kom i de efterfølgende slægtled.
De sidste aar Gjertrud levede, var hun ret syg og svag. Hun døde 24-11-1901, 55 aar gammel, og blev begravet paa Tamdrup kirkegaard 03-12-1901. Hendes gravsten er ved et af skæbnens luner, bevaret paa gaarden i Enner skov.
Der er ingen tvivl om, at Rasmus savnede sin afdøde hustru. Han begyndte at blive gammel af udseende, og senere forfaldt han en del til brændevinsflasken.
I 1868 var han en pæn og nobel ung mand at se paa, men i 1914, hvor han blev fotograferet i forbindelse med datteren, Anines bryllup, lignede han lidt af en vildmand, udstyret med et stort strittende skæg og en sort bovlerhat, samt iført grove klæder, noget lignende de Holmens klæder som vi selv løb rundt med som børn. Det kradsede djævelsk. Det var intet under at den lille Gertrud, Søren Peters datter fra Løvegaard i Bryrup var bange for ham.
Rasmus Sørensen Sandvad, som han hed fra 06-07-1905, kom saa op til sin datter Anine paa Nim Mark, indtil han i foraaret 1917, blev saa syg, at han maatte paa sygehuset i Brædstrup hvor han saa døde 01-05-1917. Hans lille hund af ubestemmelig race og herkomst maatte ikke komme med paa sygehuset og blev hos Anine. Da han skulle begraves, kørte man ham forbi Nim og Enner skov til Tamdrup kirkegaard, hvor han blev lagt ved siden af sin elskede hustru gennem aarene.
Her er der en lille historie som Peter fortalte, men ogsaa andre har fortalt den, ganske vist i et par forskellige versioner, men den er nu god nok. Om den er sand eller ej, betyder stort set intet. Det er historien i sig selv der tæller.
Efter nogle dages forløb, henvender graveren paa Tamdrup kirkegaard sig til sønnen, Niels Sørensen Sandvad, som nu er gaardmand paa gaarden, om han kendte noget til en lille hund som man havde fundet død paa kirkegaarden, paa den grav som Rasmus laa i. Her havde denne hund forsøgt at grave sig ned til sin herre, men havde saa lagt sig til at dø i det hul den havde faaet gravet. Hunden Plet, havde aabenbart savnet sin herre. Den var saa løbet de ca. 10 km. fra Nim til Tamdrup. Havde fundet graven og laa nu død i sin herres nærhed.
I 1904 havde Rasmus faaet lavet en forpagtningskontrakt med sin søn, Niels som derpaa straks overtog gaarden sammen med sin hustru, Ane Kirstine, der stammede fra Lynge, nær Sorø.
Men vi skal nu lige have ridset baggrunden op for denne Niels Sørensen Sandvad, søn af Rasmus Sørensen Sandvad og hustru Gjertrud Marie Sørensen. Niels, som senere skulle blive morfar for undertegnede skribent af denne beretning.
Niels havde opholdt sig det meste af sin barndom hos moderens forældre, Niels Hansen og Hansine i Tømmerby. Faktisk fra hans tredje aar og frem til efter konfirmationen, som fandt sted i Them kirke. 06-09-1891. Dette var Niels meget bitter over og han tilgav aldrig sin far for dette.( Peters udsagn ).
Hvorfor de saaledes byttede rundt paa deres børn indbyrdes vides ikke. Men i en folketællingsliste fra 1880, finder man en plejedatter hos Rasmus og Gjertrud i Enner skov. Hun hed Ane Hansen og var datter af en dyrlæge Hansen i Østbirk. Det er bl.a. her, at det forekommer som om, at alle disse Hansen folk er i familie med hinanden. Det er næsten den eneste logiske forklaring paa de mange besynderlige sammentræf med familien Rasmus Sørensen som familien Hansen havde gennem aarene.
01-11-1902 finder vi Niels som forvalter paa gaarden Gyldenholm nær Sorø. Niels var umiddelbart forinden blevet hjemsendt fra militærtjeneste. Han opholder sig her til 01-11-1903. I den tid maa han have lært den smukke Ane Kirstine at kende. Hun havde været kokkepige paa Gyldenholm, dog ikke paa samme tid, men aaret før Niels ankom til stedet. Det gik stærkt for de to. 29-03-1904 bliver de gift i Tamdrup kirke. Hun er gravid i 8 ende maaned, og det var ikke saa godt for den gode moral. Maaske er det derfor at der ikke eksisterer et bryllupsbillede af de to.
I.flg. forpagtningskontrakten overtog han gaarden 01-05-1904 med en løbetid frem til 01-05-1911.
Det er spændende læsning denne forpagtningskontrakt, som en far lavede sammen med en søn i 1904. Den fortjener bestemt at komme med her.
Men forinden skal vi lige have lidt rede paa den unge Ane Kirstines familiemæssige baggrund. Det var i begyndelsen ikke helt saa let. Men da man i Lynge først forstod hvem og hvad det drejede sig om, gik det helt af sig selv, takket være en forhenværende bankmand og gaardejersøn fra Løvegaard, Lynge ved Sorø. Denne udmærkede mand havde faaet nedskrevet sin ungdoms erindringer og det viste sig da saa, at Anes forældre var lidt af nogle berømtheder paa deres hjemegn. De var tilknyttet gaarden Løvegaard Lynge og boede i gaardens indsidderhus, der var inddelt i to lejligheder. Rasmus og Lovise boede i den nordre bolig.
Læs her Christian Jørgensens erindringer. Kludekræmmeren. Vi skylder ogsaa Lynges lokal- historiske forening, repræsenteret ved Asger Nielsen, Vinkelvej 16a, stor tak for deres flid og hjælp ved at finde materialet om dem frem og at finde stedet hvor de boede, i huset Bloksbjerg 1. Huset blev fjernet allerede omkring 1920 tallet og senere blev der bygget et andet hus. Bloksbjerg 2, som nu ogsaa er fjernet. I dag er der plantet nyskov paa stedet.
Rasmus Nielsen, kaldet kludekræmmeren var en meget lille person, næppe 150 cm. Høj. Han var født i Alsted 08-09-1826. Han blev døbt i hjemmet samme dag. Der har altsaa været nogle problemer med drengen. Han overlevede og blev saa døbt i Alsted kirke 05-11-1826. Hans faddere var. Pige Karen Rasmusdatter i Alsted. Ungkarl Peder Rasmussen i Alsted. Gaardmand Jens Rasmussen i Hylstrup. Husmand Peder Hansen i Suserup. Ungkarl Anders Hansen paa Brunemarken. Hans forældre var Husmand Niels Rasmussen og hustru, Kirsten Hansdatter i Alsted.
Rasmus blev konfirmeret i Alsted kirke i 1841. Hans karakterer var i kundskaber og opførsel G. som godt. Rasmus deltog i første Slesviske krig som frivillig i et Sjællandsk jægerkorps fra 1848 til 1850. Peter fortæller, at han havde svært ved at faa en plads, paa grund af hans lille størrelse. Men han kom dog med i krigen. Han blev ret alvorligt kvæstet. Peter fortæller videre. Det var en dag hvor Rasmus og nogle kammerater var paa patrulje. De slog sig ned nær et hegn, tændte et lille baal for at faa varmet deres mad. Bag hækken laa en saaret tysker. Der gik panik i ham og han gik til angreb mod Rasmus og hans kammerater. Rasmus var desværre i vejen og fik mandens bajonet gennem halsen. Rasmus overlevede med nød og næppe, men han døjede svært med dette saar resten af livet.
Tyskeren overlevede sandsynligvis ikke og kom sikkert nok aldrig hjem til sin familie igen.
Rasmus blev nu sendt hjem og laa syg i hen ved 7 aar før han var i stand til at klare sig igen, men han maatte gaa resten af livet med en tot vat i hullet efter bajonetten. Hans børn morede sig med at stikke deres fingre i hullet i hans hals mens de var smaa. Ane Kirstines erindringer, fortalt til sønnen Peter. Efter hvad Rasmus Nielsen selv fortalte paa sin hjemegn, var det faktisk hans personlige fortjeneste, at danskerne vandt krigen i 1848-50. Det vil vi meget gerne tro paa, men tør vi det?
Paa et foto fra omkring 1880 kan man se, at han bærer et svært halstørklæde, saa dette saar har helt klart plaget ham en del.
Hans far døde i 1838, kun 47 aar gammel. Hans mor i 1883, 88 aar gammel.
Lovise Hansdatter er født i Alsted 24-09-1835 og døbt i kirken 08-11-1835. Hendes forældre var Husmand Hans Nielsen og hustru, Karen Sørensdatter i Alsted. Hendes faddere var Madame Sinding i Alsted. ( Skoleholderens hustru )..Ungkarl Jens Hansen. Husmand Jens Hansen. Gaardmand Hans Larsen. Indsidder Jens Hansen. Alle fra Alsted.
Lovise Hansen blev konfirmeret i Alsted 1850. Hendes far var da død i 1846. 62 aar gammel af brystsyge. ( Tuberkulose )? Hendes mor døde 70 aar gammel i 1872 efter et langt og pinefuldt sygeleje.
Rasmus Nielsen og Lovise Hansdatter blev gift 27-05-1864 i Alsted kirke. Han er 37 aar gammel og Lovise 29. Deres forlovere var Gaardmand Johan Jensen og indsidder Jens Hansen, begge af Alsted.
01-09-1864 fødte Lovise et dødfødt drengebarn.
28-09-1865 føder Lovise en søn Carl Frederik Nielsen. Han blev ikke højere en faderen. Han var omrejsende skomager og endte i København hvor han levede af sit fag.
28-03-1868 føder Lovise en datter. Karen Sophia Nielsen som bliver i omegnen livet ud.
23-07-1870 føder Lovise en søn. Hans Nielsen. Han dør 2 aar gammel. 01-05-1872.
02-01-1875 føder Lovise en datter der faar navnet Ane Kirstine. Hun dør 09-11-1875, 10 maaneder gammel.
29-03-1878 føder Lovise sit sidste barn, en datter der faar navnet Ane Kirstine. Hende vil vi følge paa hendes vej gennem livet, for hun faar betydning for alle de der kom efter, hvor jeg ogsaa selv hører til iblandt.
Hun er døbt i Lynge kirke 16-06-1878. De bor da i Indsidderhuset under Løvegaard. Huset er det der blev kaldt Bloksbjerg. Det navn skulle det have faaet efter nogle usædvanligt skrappe damer der boede i huset en overgang.
Det er maaske nok paa sin plads her ogsaa at nævne en plejesøn som Rasmus og Lovise havde taget til sig. Hans navn var Carl Frederik Engelbrett Lind. Født 15-03-1878. Døbt i Lynge kirke 12-05-1878.( Der staar 1877, men det maa være en skriverfejl ). Han var søn af ugifte Johanne Kirstine Carlsen Lind i Fattighuset. Som barnefader er udlagt fraskilt mand. Christian Hansen, nu tjenende paa Vigerdalsgaard. 10 maaneder før fødslen var moderen paa Engelsborggaard i Alsted. Hans faddere var hans mor. Sognepræsten Tryde. Can.theolog Lystrup. Kirkesanger L. Sinding. Alle Lynge. Hvad der senere blev af denne dreng, vides ikke.
Rasmus kludekræmmer Nielsen døde 02-06-1897. 70 aar gammel, syg og elendig, samt delvist lammet. Sikkert følgerne af hans krigsskade. Han blev begravet paa den nye kirkegaard ved Lynge kirke. I hans levnedsbeskrivelse, skrevet af Christian Jørgensen faar man et levende billede af denne særprægede og intelligente person som Rasmus var. Der var ikke mange bønderkarle der havde bøger staaende paa deres reol hjemme, men det havde Rasmus. Et bind af Robinson Kruso. En god fortæller var og meget populær rundt paa gaardene, selvom hans historier ikke var helt i overensstemmelse med sandheden.
Lovise boede endnu i Bloksbjerg i aaret 1901, men i 1905 bor hun hos sin datter Sophia, hvis mand var Brugsuddeler i Kirkerup. Senere husmand paa et lille sted, ganske nær den gamle Antvorskov klosterruin.
Stedet er udstykket og huset er ikke mere, men stedet hvor det laa kan findes endnu.
Hun dør 15-10-1919 i Slagelse, hvor hun ogsaa er begravet. Hun var da i kirkebogen skrevet som kludesamlerske og levende af alderdomsrente. Hun ejede intet til skifte.
Vi ved nu, at mens Lovise i 1901 sad som enke i Bloksbjerghuset, slog den unge Ane Kirtsine sine folder paa gaarden Gyldenholm som kokkepige, frem til november 1902. Aaret efter finder vi saa den unge Niels Sørensen Sandvad fra Enner skov samme sted. Det maa være her de to har mødt hinanden. Niels var en flot fyr, lige sluppet fra militærtjeneste og med udsigt til gaard i Enner skov.
Ane Kirstine var 23 aar gammel og en meget smuk pige. Saa smuk som kun unge piger fra denne fjerne tid kunne være det og som paa de billeder de har efterladt, endnu kan gøre et indtryk.
Den 07-07-1904 indgaar Niels Sørensen en forpagtningskontrakt med faderen, den gamle snu bonde, Rasmus Sørensen af Sandvad. Niels og hans unge brud, Ane Kirstine var i hast blevet gift i Tamdrup kirke 29-03-1904 paa brudens fødselsdag, flytter derpaa ind paa Enner skov gaarden og den gamle Rasmus flytter med sin datter Sørine og hendes barn, Clara, ned paa Almasminde, som han aabenbart omdøber til Marieløst.
Forpagtningskontrakten giver et godt billede af tiden og dens tankegang, samt hvad der egentlig fandtes af inventar paa en lille gaaard

Forpagtningskontrakt.

Underskrevne gaardejer, Rasmus Sørensen af Enner mark, bortforpagter herved til min søn, Niels Sørensen i fuld myndig alder, den mig tilhørende ejendom, sammesteds der under matrikelnummer 5B-4C-4D og 3E er skyldfast for hartkorn, i alt 7 skp. (skæpper). 1 fd. 1 alb. Gammel skat 11 kroner 37 øre paa følgende betingelser.

1--- Ejendommen skal konserveres paa samme maade som hidtil med bygninger, have og beplantninger, saaledes at forpagteren ikke maa foretage nogen form for hugst i haven eller andetsteds, eller overhovedet at foretage nogen forandring mede ejendommen uden forud indhentet skriftligt samtykke fra ejeren.

2--- Ejendommens jordliggende, indbefattet vejarealet, udgør en 23½ tdr. land, geometrisk maal, men heraf forbeholder ejeren sig til eget udelukkende brug, er 6 tdr. land, nemlig skovskiftet og det stykke jord der ligger nord for Underup vejen, saaledes at forpagtningen kun angaar ejendommens øvrige tilliggender syd for Underup vejen, er 17½ tdr. land. Dog har forpagteren ret til at indbjerge afgrøden af den i skovskiftet værende eng.

3--- Bygningerne bestaar af stuehus, stald og lade, brændehus og vognport og ere brandforsikrede for 41200 kroner. Med bygningerne følger til brug for forpagteren, en jerngruekedel, kjøkkenbord og vask, spisekammer, hylder og et indmuret linnedskab samt en slibesten, en svinetønde og et sæt lyrer (?), hvilke genstande ved forpagtningens ophør skal afleveres i fuldkommen god og brugelig stand, eller i mangel heraf erstattes med nye. Ligesom bygningerne ere overleverede forpagteren i god og forsvarlig stand, saaledes har han forpligtelse til i forpagtningstiden at holde bygningerne ved lige paa forsvarlig maade, baade indvendig og udvendig paa tag og fag, og ved forpagtningens ophør skal han derfor aflevere dem i god og mangelfri stand, eller yde skadesløs erstatning ifølge skjøn. Forpagteren skal bo paa ejendommen og fremleje under nogen som helst form er forbudt.

4---Jorderne skal forpagteren drive paa forsvarlig maade og saaledes at, et areal af mindst 6 tdr. land, hvert aar henligger i græs og brak. Ved forpagtningens ophør afleverer forpagteren jorden velbehandlet og gjødet og besaaet med vintersæd efter driftsplanen, medens den del af jorden, der efter driftsplanen er bestemt til foraars sæd skal være forsvarligt behandlet og vinterpløjet, saa at den er fuldkommen tjenlig til at besaaes. For saa vidt ejeren fordrer det og vejrliget tillader det, er forpagteren pligtigt til i fratrædelsesaaret, at nedlægge foraarssæden. I modsat fald skal forpagteren aflevere til ejeren i gode og sunde varer. 6 tdr. havre og 10 skæpper byg. Hø, halm og andre faunst (?), samt gjødning maa ikke afhændes eller bortføres fra ejendommen, men skal fuldt ud komme denne til gode.

5--- Forpagteren overleveres til brug i forpagtningstiden den ejeren tilhørende paa ejendommen værende besætning og driftsinventar der udspecificeres og vurderes saaledes.
En hest 18 aar gammel.- - - - - -- - - Værdi 250 kroner.
En malkeko 6 aar gammel- - - - - - - - - - - - 175 kroner.
En ditto 6 aar gammel.- - - - - - - - - -- - - - - 175 kroner.
En ditto 4 aar gammel. - - - - - - - - - -- -- - - 160 kroner.
En ditto 5 aar gammel.- - - - - - - - - -- - - - - 130 kroner.
En kalv ¾ aar gammel. - - - - - - - - - -- - - - - 50 kroner.
En ditto ¾ aar gammel. - - - - - - - - - - -- - - - 25 kroner.
En arbejds fjedervogn.- - - - - - - - --- - - - - - 50 kroner.
En jernakslet arbejdsvogn.- - - - - - - - - - - - 100 kroner.
En ditto. - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - -- ----50 kroner.
En plov, 3 harver. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 50 kroner.
2 seler, grime. - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - 20 kroner.

I alt 1235 kroner.

Og ved forpagtningens ophør er forpagteren pligtig til at aflevere en lignende besætning og inventar til samme værdi. Til dette øjemed afholdes en syns og vurderings forretning, og hvad værdien efter de daværende priser maatte være under den ovenfor anførte værdi, bliver at erstatte af forpagteren, medens omvendt, ejeren betaler forpagteren den værdi genstandene maatte have ud over de før anførte værdier. Synsforretningen bestemmer tillige om og i bekræftende fald, hvilken erstatning forpagteren skal yde ejeren for manglende vedligeholdelse af bygningerne med tilbehør, medens besætning og inventar herefter til enhver tid er ejerens ejendom, er det dog en selvfølge, at forpagteren til en vis grad skal have dispositionsret over samme, nemlig til efterhaanden at udskyde de ældre og mindre passende individer af besætningen, men det er en udtrykkelig betingelse at han samtidig skal erstatte de udskydende ved besætning af et ligesaa stort antal, saaledes at der til enhver tid skal forefindes en besætning svarende til det ovennævnte antal og den ovennævnte værdi. Den ommeldte syns og afleveringsforretning foretages af to kyndige og hæderlige landmænd, hvoraf ejeren vælger den ene, forpagteren den anden og resultatet af synsforretningen er ubetinget bindende for begge parter, uden rekurs til domstolene. Kunne mændene ikke blive enige, udnævner de i forening en opmand hvis kjendelse er afgørende. Skulle nogen af parterne vægre sig ved at vælge en af synsmændene har den anden part ret til at vælge dem begge.

6--- Den forpagteren overleverede, ejeren tilhørende besætning og inventar staar i forpagtningstiden udelukkende for forpagterens regning og risiko i enhver henseende og forpagteren er pligtig til stadig at holde samme brandforsikret til fuld værdi, ligesom denen forpligtelse ogsaa gælder med hensyn til ejendommens sæd, afgrøde og gjødning.

7--- Forpagteren er pligtig til at omgaaes forsigtig med ild og lys. Skulle ildebrande foraarsages ved forpagterens forseelse eller mangel paa behørigt tilsyn med hans undergivne, da falder ansvaret selvfølgeligt paa ham. I tilfælde af, at ildebrande forpagteren utilregneligt skulle ødelægge ejendommens bygninger, er ejeren pligtig til straks uden noget unødvendigt ophold, at foranstalte det afbrændte genopført, eller istandsat. Men det tab der i denne anledning maatte flyde for forpagteren, enten direkte, eller indirekte afsavn, kan ikke fordres erstattet hos ejeren.

8--- Forpagtningen har taget sin begyndelse sidst afvigte 1 majd. Aar og vedvarer uopsigeligt fra begge parter siden i 7 aar indtil 1 maj 1911, til hvilken tid den ophører uden opsigelse.

9—Den aarlige afgift er bestemt til 360 kroner, skriver trehundrede og sexti kroner, og betales kontant og skadesløst til ejeren paa bopæl uden nogen som helst likvidation, med halvdelen forud hvert aars 1 maj og 1 november. Den ved tiltrædelsen forfaldne halvaars afgift 180 kroner, samt nærværende kontrakts underskrift. Foruden denne afgift svarer forpagteren i hele forpagtningstiden alle skatter og afgifter og præstationer til stat, amts og synskæmneren, saavel som tiender, brandkontigent m.m. Kort sagt, ethvert paabud lignet stedets bygninger og jorder uden hensyn til at ejeren som foran meldt har forbeholdt sig brugen af en del af jordtilliggendet. Skatter og afgifter m.m. betales til rette tid og til rette vedkommende. Da forpagteren betaler amtstueskatten for 1 halvaar 1904, er han fritaget for at udrede denne skat i fratrædelsesaaret.

10---Ejeren forbeholder sig selv eller ved befuldmægtiged at lade paase hvorvidt forpagteren opfylder kontrakten, og skulle da forefindes nogen væsentlig overtrædelse eller mangel, navnlig i forringelsen af besætningen eller af ejendommens jorder eller bygninger, eller skulle forpagtningsafgiften, skatter m.m. ikke til rette tid blive betalt, eller skulle forpagterens bo komme under konkursbehandling, da er ejeren i ethvert af disse tilfælde berettiget til straks at fordre forpagtningen ophævet uden videre lovmaal og dom, saaledes at forpagteren eller hans bo er til straks at fratræde forpagtningen eventuelt med fogdens bistand, ligesom han eller hans bo selvfølgelig er pligtig til at betale enhver restance og tilsvare og aflevere forpagtningen som for regelensigt ophør af samme bestemt, saavel som til at yde skadesløs erstatning for misligeholdelse, herunder indbefattet skadesløs rets og sagsomkostninger. I tilfælde af søgsmaal betræffende afgiftens betaling er forpagteren underkastet hurtig retsforfølgning efter forskrift 25 januar 1828, samt pligtig til, uanfægtet bestemmelserne i forskrift. 6 august 1824, at betale skadesløse omkostninger. Ethvert krav paa erstatning fra forpagteren til ejeren hidrørende fra denne kontrakt og forpagtningen , skal forpagteren gøre gældende inden 6 uger fra denne dag at regne, da den formentlige anledning til klage er givet, eller have tabt sit krav. Den originale kontrakt beholder ejeren, hvorimod der leveres forpagteren en bekræftet gjenpart. Omkostningerne ved kontrakten med stempel og tinglysning betales af kontraktindehaverne hver med halvdelen.
Jeg, Niels Sørensen erkjender herved at have indgaaet ovennævnte forpagtningskontrakt og forbinder mig og mine arvinger, disse in solidium til prompte at opfylde samme. Til bekræftelse med underskrifter vidnefast, skrevet i Horsens D. 07-07-1904.
Rasmus Sørensen Niels Sørensen Til vitterlighed Emil Jakobsen.
Det var en kraftig mundfuld for Niels, men han var ung og han gik straks i gang, og klarede det fint.
Ogsaa Ane Kirstine var produktiv. Hun fik en lang række børn. 10 børn i alt.
Kun to maaneder efter giftermaalet fødte hun sin førstefødte. Hun var 26 aar gammel. Det var en søn. Han fik navnet Hans Rasmus Sørensen. Den eneste af deres børn som ikke naaede at faa navnet Sandvad. Han blev født 30-05-1904 og døde kort tid efter D.17-09-1904 og blev begravet paa Tamdrup kirkegaard. Peter fortæller. Onde tunger har paastaaet, at Ane Kirstine havde vanrøgtet barnet og at det saa var død paa grund af dette.
Det blev vi dog enige om, at det nok ikke kunne være noget om dette. Døden var en meget hyppig gæst i hine tider og det gik særdeles haardt ud over børnene.
Det var en sjældenhed at alle kom godt igennem livet paa den tid.
Aaret efter 31-05-1905, føder Ane Kirstine en dreng. Han faar navnet Hans Rasmus Sandvad. Han var den første af børnene der fik navnet Sandvad. Han blev døbt i Tamdrup kirke 02-07-1905. Hans faddere var. Enke, Lovise Hansdatter af Kirkerup paa Sjælland. ( Det er sidste og eneste gang man hører til hende i det jydske. Hun bor da hos sin datter Sophia i Kirkerup ). Pige, Anine Christine Sørensen Sandvad. Ungkarl Jørgen Mourits Sørensen Sandvad af Enner skov og faderen selv, samt Søren Peter Sørensen Sandvad af Horsens. ( Alle disse navne er os bekendte ). Hans er den der senere i 1939 overtog gaarden efter faderen, Niels. Hans Rasmus blev aldrig gift eller fik børn. Han havde en husholder, Edel Dalskov, som til sidst blev en del af familien Sandvad. Hun hviler sammen med Sandvad familien paa kirkegaarden i Tamdrup.
Hans Rasmus overlod gaarden til Peter Jul Sandvads mellemste søn Svend Sandvad i 1967.
Hans og Edel gik paa pension i Vinten skov og han døde 22-05-1983.

Den 13-01-1907 føder Ane Kirstine en datter. Hun blev døbt i Tamdrup kirke 29-03-1907 ( Ane Kirstines fødselsdag ). Hun faar navnet Gertrud Marie Sandvad. Hendes faddere var Moderen, Gaardmand Jens Pedersen og hustru Ane Kirstine Jakobsen af Tømmerby, Them sogn.
Smedesvend Peter Sørensen Sandvad af Hornsyld og ungkarl Berthil Sandvad af Lundum. Forældre. Forpagter Niels Sørensen Sandvad og hustru Ane Kirstine Nielsen af Enner skov.
Gertrud Marie blev gift med en Jens Laurbjerg og de boede i Hylke og de er begge begravet der.
Gertrud døde 28-12-1992.

24-12-1908 bliver Peter Jul Sandvad født. Det er denne Peter der gennem et langt liv huskede alle familiens medlemmer i stort og smaat og kunne fortælle om det. Han bliver døbt i Tamdrup kirke 28-03-1908. Det er hvad der staar i kirkebogen. Peter er nok den eneste der er døbt før han blev født, men der skal nu nok staa 1909. Navnet jul hentyder naturligvis til juleaften.
Hans faddere var. Moderen. Pige, Anine Sandvad. Boelsmand Rasmus Sørensen Sandvad. Rasmus er nu degraderet til Boelsmand. Begge af Enner skov, samt smedesvend Peter Sørensen Sandvad af Hornsyld og ungkarl Peter Petersen af Tømmerby, Them sogn. Ane Kirstine er nu 30 aar.
Peter blev gaardmand i Taaning og sluttede i Tebstrup. Han var en rolig og intelligent person,
samt en god fortæller. Han døde i Tebstrup 08-01-2002 og er begravet ved Tebstrup.

28-11-1910 føder Ane Kirstine en datter. Hun blev døbt i Tamdrup kirke 26-12-1910 og faar navnet Louise Sofie. Hendes faddere var. Snedker Therkel Laursen og hustru Hansine Augusta Pedersen af Gedved. Husmand Thomas Hansens enke, due. Kirstine Andersen ( Borlev )? Ungkarl Bertil Sandvad og faderen selv. Alle af Enner skov. Ane Kirstine er nu 32 aar gammel. Louise er den eneste der er i live endnu i marts 2003. Louise blev gift med Hans Nielsen og de drev et lille landbrug i Vrønding.

31-08-1913 føder Ane Kirstine en dreng. Han blev døbt i Tamdrup kirke 05-10-1913.
Han faar navnet Poul Enevold Sandvad. Hans faddere var. Begge forældre. Husmand Rasmus Sørensen af Vinten skov. Pige Marie Pedersen og ungkarl Niels Pedersen, begge af Tømmerby.
Ane Kirstine er nu 35 aar. Poul Enevold Sandvad blev gift med Ellen Marie Nielsen og de drev et mindre landbrug, samt maskinstation i Gandrup. Poul omkom ved en ulykke i en sorteremaskine for sand og grus 16-02-1974, 60 aar gammel.

26-04-1915 føder Ane Kirstine en pige. Hun blev døbt i Tamdrup kirke 06-06-1915 og faar navnet Anna Hansine Sandvad. Hendes faddere var. Begge forældre, samt pige Louise Olesen Enner skov. Smed Søren Peter Sandvad Enner skov og forvalter Bertil Sandvad af Nørrelund ved Tirstrup.
Ane Kirstine er nu 37 aar. Anna Hansine blev gift med Regnar Hansen som drev et lille landbrug i Bredemosen i Tebstrup. Anna døde 25-11-1995 i Skanderborg og er begravet ved slotssøen.

John Holger Sandvad blev født 19-09-1917 Døbt i Tamdrup kirke 04-11-1917. Hans faddere var.
Begge forældre, samt ungkarl Bertil Ezekiel Sandvad af Enner skov og pige, Clara Augusta Sandvad af fattiggaarden. Ane Kirstine er nu 39 aar. John Holger levede det meste af sin tid som gaardmand paa et lille landbrug, tæt paa sit fødehjem i Ennerskov. Han levede alene i en stor del af livet sammen med en plejesøn, Ole. John blev fundet død blandt sine køer i stalden. Han havde faaet et hjerteslag. Det var den 13-10-1991.

Magda Johanne Sandvad. Blev født 26-09-1919, en maaned før hendes mormor døde paa Sjælland. Hun blev døbt i Tamdrup kirke 07-12-1919. Hendes faddere var. Moderen, samt pige Clara Augusta Sandvad af Hornborg brugsforening, samt gaardmændene, Søren Peter Sandvad af Riis Hedegaard af Klovborg og Bertil Sandvad af Nim. Ane Kirstine er nu 41 aar. Magda blev gift med fisker Valdemar Hadberg fra Sdr. Vilstrup ved Haderslev. De boede det meste af tiden i Stollig ved Aabenraa og senere i byen Aabenraa.
Magda døde 29-12-1990 paa plejehjemmet Frydendal i Aabenraa og er begravet i Aabenraa.

Karl Henning Sandvad. Blev født 30-03-1921. Han blev døbt i Tamdrup kirke 01-05-1921. Hans faddere var. Begge forældre, samt pige, Clara Augusta Sandvad af Hornborg og ungkarl Hans Rasmus Sandvad af Enner skov ( Den ældre broder ). Ane Kirstine er nu 43 aar gammel og hun faar ikke flere børn. Karl levede en stor del af tiden paa Sjælland og han naaede vidt indenfor studier af plantebiologi. Han døde 03-11-1992 i Taastrup ved København. Der er han begravet. Blandt alle disse faddere, som næsten uden undtagelse er den nærmeste familie, er der især en person der glimrer ved sit fravær, nemlig Nielsès ældste broder, Iver Sørensen af Klovborg. Han havde ellers været flittig nok til at møde frem ved sine egne søskende. Maaske har forholdet mellem dem ikke været saa godt. Det kunne jo have været noget med gaarden som Niels overtog, og som Iver, der som ældste broder maaske selv ville have haft. Vi ved det ikke og gætterier hører ikke til her, saa det maa hvile i graven til evig tid sammen med alle de der var. Næsten alle Ane Kirstines børn naaede at faa et langt liv, saa hun kan godt være stolt over sin børneflok der nu atter er hos hende.
Forpagtningen af Enner skov forløb til gamle Rasmus Sørensens fulde tilfredshed og i 1911 overtog Niels gaarden helt og holdent. Han havde vist sin far at han kunne. Han udvidede gaardens jorder en smule, men ikke i samme omfang som faderen. I hvert fald geraadede han i karambolage med en gaardmandsenke om et stykke jord som Niels, nok lidt hastigt havde sat sine hænder i.
Brevet som Niels i denne anledning lod sende til Stiftsamtet i Aarhus er ganske morsomt og vil blive bragt i sin fulde helhed sidst i denne beretning. Det viser lidt om manden Niels Sandvad. Gaardmandsenker var ikke saadan at bide skeer med og Niels har nok vredet sig slemt ved at skulle slippe skillingerne, men om han slap af krogen, vides ikke.
I Gaardmand Niels Sandvads tid paa gaarden udførte han en del byggerier. I 1919 fjernede han endeligt ruinerne af det gamle Almasminde. Den bjergsomme bonde fandt anvendelse for mange af materialerne fra denne gaard paa sin egen. Peter fortæller, at han som barn ofte hjalp sin far med at fjerne forskellige dele af ejendommen. Stokladen blev flyttet op paa Enner skov gaarden og stod der indtil 1930, hvor Niels lod de nye avlsbygninger opføre. Niels havde en svaghed for gesimser og spring i bygningerne, og det var og er gaardens bygninger endnu præget en del af. I 1937 satte han en udbygning paa stuehuset. Det havde nær gjort det af med ham økonomisk, nok mest fordi han nu i mellemtiden var blevet syg af kræft.
Han laa de sidste par aar i sengen og var nok blevet noget vanskelig at omgaaes. Der findes nogle skriverier fra Ane Kirstine til sin søn Hans Rasmus der tjente ved Fredericia, hvor hun bad ham om at komme hjem og tage sig af gaarden.
Niels Sørensen Sandvad døde af sin sygdom 21-02-1939 paa sygehuset i Horsens, 63 aar gammel.
Hans livsledsager. Ane Kirstine sad hos hos i den sidste stund. Gaarden overgik til sønnen Hans Rasmus Sandvad. Enken Ane Kirstine blev endnu i nogle aar paa gaarden. Da hun selv blev gammel og syg flyttede hun over til sin datter Louise i Vrønding. Her døde hun 04-10-1955. 77 aar og mæt af dage. Hun havde gjort det godt. Undertegnede husker hende siddende i en rullestol, lille og sammenskrumpen med snehvidt haar samlet i en knude bagpaa i nakken. Jeg var vist bange for den gamle dame.
Niels Sandvads skudsmaalsbog er bevaret og den tager vi lige et lille kig paa og ser hvad den kan bringe for dagen.
Niels Sørensen. Født i Enner skov, Tamdrup sogn. 1877/ syvti syv/ den 04 oktbr. Døbt i kirken S. A. den 18 oktbr. Konfirmeret i Them kirke 1891 den 06 Septbr. Them præstegaard den 07 Septbr. Xxx? Sognepræst.
Afgang fra Them sogn til Thandrup sogn den 24 december 1894. Rasmus Poulsen.
Tilgang til Vinding sogn d. 30 decbr. 1894. Jens P. Rasmussen.
Niels Sørensen har tjent i 3 aar fra 1 ste. Novbr. 1895 til 1 ste. Novbr. 1898. Tjent mig som gaardskarl Vinding 1 st. novbr. 1898. S. Poulsen.
Afgang til Tamdrup sogn Vinding. 30 novbr. 1898. Jens P. Rasmussen.
Tilgang til Tamdrup sogn 02-12-98.
Antaget som karl hvormed følger at passe hestene fra 1 ste. Novenber 1900 til november 1901. Løn 250 kr. hvoraf 50 kroner vinteren samt fri xx om efteraar. Marienborg 20-11-1900.
Har tjent her 1/12 1900 til 1/11 1901. Marienborg.
Det var sandelig store problemer som den gode Niels fik rodet sig ind i her med den snu gaardmandsenke. Brevet er skrevet 17-05-1912 og det er skrevet med et meget smukt gotisk haandskrift. At dømme efter underskriften som Niels satte, kunne det næsten ikke være ham der satte pennen paa papiret til teksten.
Det kan kun have været en professionel skriver.

Til det kongelige Aarhus Stiftsamt.

Underskrevne boelsmand Niels Sørensen Sandvad af Enner skov, tillader mig at ansøge det høje Stiftsamt om bevilling til fri proces og sagfører, i en af gaardejer Niels Peter Jensens enke af Enner, ved hendes faste livværge imod mig ved Voer og Nim herreds ordinære ret anlagt sag, til betaling af 247 kroner med renter og omkostninger.
Idet jeg vedlægger sagens mig indsendte dokumenter, skal jeg bemærke, at sammenhængen er den, at jeg i maj forrige aar købte den omhandlede jord for 1500 kroner af Niels Peter Jensens enke og hendes fuldmyndige søn Hans Jensen der er bestyrer af gaarden. Enken afslørede ganske vist under fremvisningen, at papirerne ikke kunne komme i orden ved hendes livværges underskrift, men da jeg derefter spurgte om handelen med livværgens samtykke, bekræftede sønnen, Hans Jensen udtrykkeligt dette.
Købesummen, 1500 kroner skulle betales til tilstødende december termin 1911 tillige med ½ aars rente, 30 kroner, medens jorden straks blev stillet til min disposition. Den paa gaarden, tjenende arbejdsmand, samt tjenestepige paahørte ( handelens gennemførelse )? Men der blev intet skriftligt oprettet.
Jeg tog derefter jorden i besiddelse og dyrkede den i forening med min egen ejendom.
Først efter at høsten var indbjerget og efteraarspløjningen udført, forbød enkens livværge mig at forblive ved jorden, idet han nægtede at vedstaa handelen.
Under de foreliggende omstændigheder formener jeg, at ejerinden intet krav har paa mig for dyrkningen af jorden i fjor. Jeg tog jorden i besiddelse i god tro og under forventning af handelens fuldgyldighed. At denne forordning glippede, er ikke min skyld, men under alle omstændigheder er det en ganske ublu fordring der er gjort gældende mod mig. Den højeste erstatning, hvorom der formodentligt kan være tale, er at ( xxxx?) af købesummen 1500 kroner, eller 60 kroner efter min opgørelse over det virkelige netto udbytte jeg har haft ved dyrkningen af de tre tdr. land, udgør udbyttet 81 kroner. Dette er noget helt andet end det paastaaede beløb 247 kroner. Jorden er af mindre god beskaffenhed, gammel stenjord, og jeg købte da nærmest for beliggenhedens skyld i forhold til min ejendom.
Ved sagens forhandling i forligskommisionen var der ingen lejlighed til at anstille nogen virkelig eller xxx forligsprøve, paa grund af at enkens livværge lod møde ved en kontorist. Jeg ejer en lille ejendom (23)? tdr. land, hvorpaa jeg har en fast gæld af ??? kroner, og jeg har kun daarligt raad til at udrede omkostningerne ved processen.

Enner skov 17 maj 1912.
Ærbødigst Niels Sørensen Sandvad.

Det er altsaa lige efter hans forpagtning med faderen udløb, at den gode Niels som nybagt gaardmand fik ørerne i maskinen hos den snu gaardmandsenke.
Hun ventede stille og roligt mens Niels puklede løs med jorden og hun meldte sig først da udbyttet blev gjort op. Det med at enkens livværge ( advokat? ) lod møde ved kontorist uden mandat, var sikkert aftalt spil. Vi ved ikke hvordan sagen endte, men helt gratis er Niels nok ikke sluppet om ved det.

Hermed slutter saa denne lille beretning om Sandvad slægtens liv og virke omkring den lille fattige gaard gennem 100 aar. Gaarden ophørte med at eksistere som bedrift i 1970 ernes ugunstige vilkaar for smaa landbrug.

Jeg takker hermed hele Sandvad slægten, baade levende og døde for deres hjælp med oplysninger. Uden dem ville disse ikke kunne have været skrevet ned. Derfor tilhører bogen slægten Sandvad til evig tid.
Jeg har været meget glad for at være den der fik samlet de gamles erindringer, som dermed kan overbringes til nye slægtled, som jeg er sikker paa vil føle stolthed over denne jydske bondeslægt, der i aarhundreder stod solidt plantet med deres træsko i den gode jydske jord.
Den arv de gamle kan give de nye ligger ikke i guld og grønne skove, men i aanden og erindringen om det der var. Det kan intet guld betale.

Poul Erik Hadberg. Aabenraa