Da jeg var barn, omtalte mor af og til, at hun havde haft en fætter der var blevet skudt. De nærmere omstændigheder i denne sag kunne hun dog ikke gøre rede for. Hun vidste sandsynligvis ikke helt præcist hvad der var foregaaet. Senere som voksen faldt jeg atter over sagen og jeg huskede hvad mor havde fortalt mange aar før. Jeg besluttede da at finde ud af hvad der i virkeligheden var foregaaet.
Alle forekommende oplysninger i denne beretning er frie og offentligt tilgængelige i danske aviser fra dagene omkring 15 ende til 20 juli 1945. Mest udførligt beskrives sagen i lokalavisen, Horsens Folkeblad.
Jeg har sat disse oplysninger ud paa Sandvad familiens hjemmeside, idet det maaske kunne tænkes at senere familiemedlemmer, baade nære og fjernere til den dræbte Rasmus Sørensen, kunne have en vis interesse i at vide hvad der var overgaaet et af familiens medlemmer.
Rasmus Sørensen var søn af Iver Sørensen, født D.15-01-1870 i Tømmerby ved Them, gamle Rasmus Sørensen Sandvads ældste søn. Moderen var Kirstine Marie Nielsen, født paa Torp mark, Underup sogn. D. 07-12-1871.
Rasmus var født i Løve ved Bryrup, D. 07-01-1899 og blev myrdet paa sit husmandssted i Tranholm ved Klovborg, søndag D. 15-07-1945.

	Foto af Ivers familie. Klovborg. 10-06-1923. Rasmus, bagerst, nr. 2 fra venstre.

Rasmus var en kendt og afholdt mand paa sin hjemegn. Foruden at drive sit lille brug, handlede han en del med kreaturer og i perioder arbejdede han i tørvemosen.
Det var almindelig kendt, at han som regel havde en del penge paa sig i egenskab af handelsmand. Dette var ogsaa en kendt af en ung knægt paa 17 aar som Rasmus havde arbejdet sammen med i tørvemosen, sandsynligvis i Boest.
I Juli 1945 arbejdede baade Rasmus og hans anden hustru, Esther i tørvemosen ved Boest, et stykke vej fra Klovborg, de boede paa en ejendom nær arbejdsstedet og deres ejendom i Klovborg laa derfor tom i ugens løb, kun overvaaget af en nabo der passede de to heste der var paa ejendommen.
Kort tid forinden var en dreng paa 17 aar blevet sluppet ud af arresten i Herning, hvor han havde siddet inde for hestetyveri. Hans navn var Christian Tage Jensen og han var kun 17 aar. Han stjal straks en cykel og tog vejen hjem til Klovborg hvor han havde bopæl. Hans hoved var fuld af store planer og han spillede højt spil. Han pønsede paa intet mindre end bankrøveri, indbrud og mordbrand. Det saa ud til at de efterfølgende begivenheder var nøje gennemtænkt og planlagt af den unge Rambo.
Om fredagen cyklede han rundt paa egnen ved mosen hvor Rasmus havde sit arbejde. Han overnattede natten mellem fredag og lørdag i det fri nær mosen. Om lørdagen cyklede han tilbage til Tranholm hvor han brød ind paa den tomme ejendom, idet han vidste at ægteparret Rasmus S. befandt sig i tørvemosen ved Boest. Her stjal han nogle fødevarer, samt Rasmus Sørensens jagtgevær og nogle patroner. Hele lørdagen befandt han sig i umiddelbar nærhed af ejendommen, men Rasmus og hans hustru kom ikke hjem. Senere hen paa aftenen cyklede han ud til mosen igen, maaske for at udspionere Rasmus, han overnattede i en lade i mosen hvor ogsaa nogle af Rasmusses heste befandt sig.

	Rasmus og hans anden hustru Esther .

Søndag formiddag cyklede han saa ud for at møde sin skæbne og sit offer paa ejendommen i Tranholm hvor Ægteparret Sørensen nu var kommet hjem for at se til ejendommen.
Søndag ved 14,oo befinder den unge fyr sig saaledes atter paa ejendommen. Han har det ladte gevær i haanden og har bundet en maske for underansigtet. Han kigger ind gennem vinduet og ser parret hvile sig i stuen, deres hund ligger i køkkenet. Tage gaar ud i stalden for at overveje sit næste skridt. Hunden har gjort ham nervøs. I mellemtiden er Rasmus vaagnet op og gaar ud i gaarden og hen til stalden og møder sin morder der. Christian Tage Jensen hæver sit gevær uden tøven og skyder Rasmus direkte i hovedet paa kort afstand. Rasmus er død paa stedet.
Tage bøjer sig hen over sit offer og tager hans tegnebog med godt 3500 kroner. Esther, der chokeret vaagner op ved braget fra geværet, ser fra vinduet sin mand ligge blødende paa jorden ved stalddøren mens en maskeret mand med et gevær staar bøjet over ham. Hun løber ud til sin mand og Tage peger paa hende med geværet, hanen er spændt. Saa flygter hun og faar ringet efter politiet. Imens sætter den unge mand ild i noget hø som Rasmus kort tid forinden havde faaet bragt i lade. Han smider geværet ind i ilden og flygter. To heste indebrænder.
Der bliver slaaet storalarm og en stor styrke fra baade politiet og modstandsfolkene leder efter ham. Man fik meget hurtigt en mistanke om hvem morderen kunne være.
D. 17-07-1945, to dage efter ugerningen bliver Tage genkendt af en kammerat paa kaffebar i Aarhus og han alarmerer straks politiet.
En stor politistyrke sættes ind for at fange den unge morder. Ud for Hotel Mejlborg paa Kystvejen bliver Tage genkendt og anholdt. Af de godt 3500 kroner som han havde stjaalet fra sit offer, havde han naaet at bruge godt 500 kroner.
I de avisberetninger der i tiden efter det brutale mord, beskæftigede sig med sagen, fremgaar det at den unge morder tilsyneladende ikke var særligt paavirket af det han havde gjort.
I juli maaned 1945, kort tid efter krigen, var det dog en stor sag som gik ud over det ganske land og blev kendt som Klovborgmordet.
Præsten ved Klovborg kirke, Pastor Fabricius Grædstrup, som afløste sognepræsten, grundet dennes ferie faar her det sidste ord i denne sag ved jordfæstelsen af Rasmus Sørensen.
Rasmus Sørensen levede i sin gerning og tænkte ikke paa at der var fare, for nu er der jo fred i landet. Han øvede sin samfundsnyttige gerning, og saa kom døden. En ung enke staar nu tilbage. Dette hastige bud er et kald til os. En mand kan leve 70 til 80 aar, men der er undtagelser. Rasmus Sørensen blev brutalt berøvet sit liv. Maatte gud give sin fred, saa vi kan færdes frit med et frimodigt haab om at leve dette liv og bevare guds fred som er sjælesolen som aldrig gaar ned.
Rasmus Sørensen efterlod sig foruden sin anden hustru, ogsaa to døtre fra første ægteskab.
Disse to piger havde nogle aar i forvejen mistet deres mor. De var paa vej over en mark sammen med deres mor, de havde været paa en nabogaard for at hente mælk. Der var tordenvejr, lynet slog ned og dræbte deres mor paa stedet mens de to 5 til 6 aarige piger saa til.
Naturkræfterne kender ikke til ondt eller godt, men det gør mennesket, for det er givet mennesket evnen til at kunne skelne mellem ondt og godt. Hvad gør man naar et menneske vælger at øve det onde?